Betegnelsen fano er afledt af den ældre sydindiske møntenhed fanam, som er afledt af det
tamilske panam. I begyndelsen af 1600-tallet havde 12 fano en værdi af en larin. Såvel
Hollænderne, Englænderne og Franskmændene i Indien, har udmøntet fanam i sølv med
forskelligt værdiindhold.
Den danske fano/royalins sølvindhold er prøvet til ca. 890-926 0/00 sølv. I 1731 vejede en royalin i gennemsnit 1,63 gram. Under
Frederik V er de udaterede på 1,54 gr. og i 1765 på 1,41 gr., men i 1773 falder vægten
til 1,30 gr og forbliver stort set uforandret til 1818, hvor den sidste fano møntes i
Trankebar.
Ordet er afledt af det tamilske ord kâsu, som er en afledning af sanskrit-ordet Kârsha, der i sammensætningen kârshapânâ betyder en lille mønt af bestemt vægt. Det afledte tamilske ord kâsu betyder både "penge" og et lille "pengestykke".
Sydindisk guldmønt kendt i mange varianter fra tidlig middelalder til 1800-tallet.
Pagoden blev også udmøntet af de europæiske lande med besiddelser i Indien.
Gennemsnitsvæten af de kendte danske pagoder er ca. 3,40 gram. Regnskaberne fra omkring
1763-1770 fortæller at; 1 stjerne pagode = 26 fano, 1 Porto Novo
pagode = 27 fano, 1 Negapattam pagode = 27 fano og 55 kas.
Rupee, udledt af sanskrit "rupya", som betyder "møntet sølv". Møntbetegnelsen kendes i Indien fra 1500-tallet og er en mønt med højt sølvindhold og en vægt på omkring 10,7 - 11,7 gram.
Sølvmønt, dansk betegnelse for Fano
© Copyright 1978 - 2000 Uno Barner Jensen
De benyttede katalogreferencer henviser til: UBJ = Uno
Barner Jensen, Trankebarmønter 1620-1845, Vurderingspriser 1996.
Sieg henviser til Sieg´s Møntkatalog 1999, såvel Danmarks-kataloget som
Nordens-kataloget, hvor der for første gang offentliggøres ny nummerering af mønterne
fra Trankebar.
På blykas fra Christian IV, UBJ 19, Sieg 11.1. Står for det danske bynavn Aalborg.
På blykas fra Christian IV, UBJ 13, Sieg 7.7. Står for det danske landsdelsnavn Amager
På blykas fra Christian IV, UBJ 34, Sieg14.3. Fæstningen Bohuslän (I dag under Sverige)
På blykas fra Christian IV, UBJ 2, Sieg 10.1. Bewintheber er det hollandske ord for guvernør, administrator eller forvalter. I oktrojen fra 1618 benyttes ordet Bewinthebbere for forvalterne. Måske er BEWINTHEBER på mønten benyttet for kompagniet.
Forekommer på mønter fra Christian IV og Frederik III og står for møntenheden kas
Forekommer på mønt fra Christian IV og Frederik III. CH er forkortelsen for kompagniskibel Christianshavn.
På blykas fra Christian IV, UBJ 18, Sieg 8. Charitas var en jagt, som ankom til Trankebar omkring 1632, og som blev benyttet en lang årrække i mellemhandelen.
Kompagniskibet Christianshavn på 180 læster. Ankom til Trankebar, på sin første rejse, i 1623.
Forkortelsen for Dansk Asiatisk Compagni 1732 - 1777
Indskrift på blykas fra Christian IV, UBJ 33, Sieg17.8. Står for moderlandet Danmark.
Forsideindskrift på en række af blymønter fra Christian IV. Indskriften står for kastellet Dansborg / kolonien, som den officielle møntudsteder.
På blykas fra Christian IV og Fredrik III. Oftest fulgt af et årstal. D:B står for Dansborg.
På blykas fra Christian V. Et forenklet mongram for Dansk Ostindisk Compagni.
På blykas fra Christian IV, UBJ 66, Sieg 16.1. D må formodes at stå for Dansborg, men kunne også betyde Danmark. CAS er møntenheden kas (se kas ovenfor).
Forekommer på mange af mønterne. Er kompagnimærket for Dansk Ostindisk Compagni 1616 - 1650 og 1670 - 1729.
På blykas fra Christian IV, UBJ 51, Sieg 18.3. Forkortelse for Dansborg.
På blykas fra Christian IV, UBJ 26, Sieg12.2. D SOL står for kompagniskibet Den Gyldne Sol.
På forsiden af blykas fra Frederik III, UBJ 92, Sieg 21. F står for den regerende konge Frederik III. Forsideindskriften fortsættes på bagsiden, hvor kongens nummer, 3, er sammensat med RD (Rex Daniæ).
På blykas fra Christian IV, UBJ 31, Sieg 15.1. Kompagniskibet Fortuna (se også FOR TVNA)
På blykas fra Christian IV, UBJ 5, Sieg 10.2. Kompagniskibet Fortuna, som gjorde tjeneste i en årrække i Indien (se også FOA TVN)
På blykas fra Christian IV, UBJ 50, Sieg 14.1. Religiøs indskrift med betydningen Gud.
På blykas fra Frederik III, UBJ 90, Sieg 22.5. Betydningen ikke sikker, men udtrykker sandsynligvis længsel, ønske om bedre tider og skib fra Danmark?.
På blykas fra Christian IV, UBJ 30, Sieg 15.4. Betydningen er ind til videre ukendt, men der er stillet forskellige forslag, som f.eks HO PO = den latinske forkortelse for HOPONTUM for byen Hobro; HOPO = kinesisk afstamning, HOPPO var kejserens repræsentant, en mandarin af rang med en provinsguvernør. Når de danske skibe kom til Canton, blev skibene drægtighedsmålt og vi ser angivelserne stammer fra HOPPOS måling; eller skibet Posthesten (Horse Post?)
På blykas fra Christian IV, UBJ 79, Sieg 17.4. Iehovah, Dansborg eller Danmark samt årstallet 1647.
På blykas fra Christian IV, UBJ 47, Sieg 14.2. religiøs indskrift der kunne stå for "Herren"
På et par blykas fra Christian IV også kombineret med årstal. Religiøs indskrift, som kan udlægges forskelligt; f.eks. som de tre første bogstaver for Jesus eller forkortelsen In Hoc Salus "I dette er frelse".
Se IHS
På blykas fra Christian IV, UBJ 8, Sieg 7.2. Kompagniskibet Jupiter, som ankom til Trankebar sammen med Perlen den 15. marts 1624.
På Christian V blykas UBJ 145, Sieg 36.2. Kan henvise til Wulf Heinrich von Kalnein (se WHVK), men kan også stå for møntenheden kas.
Møntenheden kas, se ovenfor
På 10 kas i kobber fra Frederik 4. Møntenheden kas, se ovenfor.
På blykas fra Christian IV, UBJ 11, Sieg 7.4. Betydningen ikke sikker, men indskriften kan måske henføres til et lille fartøj "Queda", der i forbindelse med udlån til nogle englændere, forliste ved Masulipatam.
På blykas fra Christian IV, UBJ 20, Sieg 11.4. Det danske bynavn Køge.
På blykas fra Christian IV, UBJ 27, Sieg 12.3. Det danske landsdelsnavn Lesø.
På blykas fra Frederik III. Forkortelsen for Norge ?.
På blykas fra Christian IV, UBJ 28, Sieg 12.1. Det danske bynavn Nibe.
På blykas fra Christian IV, UBJ 7, Sieg 7.1. Kompagniskibet Perlen.
På blykas fra Christian IV, UBJ 52, Sieg 17.7. Indskriften er ikke tydet.
På 2 og 1 royalin og 4 kas 1786 fra Christian VII. Mindemønter for Adolf Fridrich Restorff, der var udset til at skulle være guvernør i Trankebar, men han døde inden sin indsættelse.
På blykas fra Christian IV, UBJ 9, Sieg 7.6. Kompagniskibet St. Anna.
På blykas fra Christian IV, UBJ 14, Sieg 7.5. Formodes at stå for landsdelsnavnet Sjælland.
På blykas fra Christian IV, UBJ 21, Sieg 11.3. Den danske by Skagen.
Blykas fra Frederik III, UBJ 133, Sieg 22.3. Jagten St. Peder St. Poul, suppleret med de sidste to tal i årstallet (1650)
Blykas fra Christian IV, UBJ 79, Sieg 17.4. Jagten St. Peder St. Poul, årstallet 1646, samt forkortelsen for Dansborg.
Blykas fra Christian IV, UBJ 22, Sieg 11.2. Den danske by Stege.
På blykas fra Christian IV, UBJ 15, Sieg 9.1. Kompagniskibet St. Iacob.
På blykas fra Christian IV, UBJ 32, Sieg 17.6. Jagten St. Micael.
På blykas fra Christian IV, UBJ 16, Sieg 9.2. Formodes at stå for stednavnet Sundby.
Kolonien Trankebar
Kolonien Trankebar suppleret med møntenheden (se kas)
På blykas fra Christian IV, UBJ 1, Sieg 10.4. Kolonien Trankebar. Stavemåden kendes fra koloniens anlæggelse og flere år frem.
På blykas fra Christian IV, UBJ 17, Sieg 9.3. Kunne stå for stednavnet Valdby, men i samme periode som mønten er præget køber guvernør Pessart, omkring 1638, den lille jagt Valdby eller Waldbye, hvorfor det kunne være jagten Valdby der henvises til.
På blykas fra Christian IV, UBJ 10, Sieg 7.3. Plagiat af det hollandsk Ostindiske Compagnis monogram med tilføjelse af D for Dansborg eller Danmark.
På blykas fra Christian IV, UBJ 77, Sieg 17.5. Jagten Waldbye eller Valdby - se VAL DE BVE
På Christian V mønter. Wulf Heinrich von Kalneins initialer.
© 1998 - 2000 Uno Barner Jensen