Fremmed mønt i Trankebar

Anden cirkulerende mønt i Trankebar

Såvel de indiske udmøntninger, men måske specielt de i nærheden af Trankebar liggende koloniers udmøntninger, cirkulerede i Trankebar.
Fra adskillige fund i Trankebar af specielt hollandske mønter fra Negapatnam og Tuticorin ved vi at disse spillede en vis rolle i omsætningen. Fra de skriftlige kilder ved vi at de franske, engelske og hollandske udmøntninger havde indflydelse på udmøntningen i Trankebar.

Masila Nather templet ligger umiddelbart nord for Dansborg. Templet kan dateres tilbage til 1306, men er formentlig ældre og er med til at vidne om stedets tidligere betydning.

I Trankebar er der fundet meget store mængder af indiske kobber  Kahavanu fra Chola tiden (985 - 1014). 
Forside: Siddende konge med ansigtet vendt mod højre med legenden Sri Raja Raja til høje.
Bagside: Stående konge
Mitchener 1979, 730-31

Selv danskerne har haft glæde af de fundne kobbermønter. En del af disse kobber kahavanu er benyttet som blanketter til 4 kas fra Christian VI

m730fs.gif (2506 bytes)m730bs.gif (2623 bytes)

Gangbare mønter i området

Fra den 20. oktober 1781 har vi en skildring af pengevæsenet i Indien og Trankebar. I København har man ønsket hjemsendt alle de møntsorter som cirkulerede i området, men i Trankebar kan man ikke opfylde ønsket fra København, som ville betyde man skulle sende mønter hjem for en værdi af omkring 10.000 Rdlr.. Man meddeler derfor at man kun sender de sorter, som er gangbare i området såsom; 70 stjernepagoder, 70 Porto Novo pagoder, 24 hele Arcat rupier og desuden udmøntningerne fra Trankebar.

Af de  hjemsendte eksemplarer var der bl.a. følgende typer:

Britisk
Au Stjene pagode
1740 - 1807, 3,47 gram.
Forside.: Guden Vishnu. 
Bagside: Stjerne på granuleret felt.
KM 303, Mitchener 1979 no. 1794-95

km303.gif (3974 bytes)km303bs.gif (3902 bytes)

Hollandsk
AU "ny Porto Nova pagoda" 1747- 1787 (Negapatnam, Tuticorin, Colombo) (1670 - 1784)

Forside: Guden Vishnu 
bagside: Granuleret felt. 3,37 gram. "Porto Novo" pagoder af denne type blev møntet i Pulicat, Negapatam and Madras.
Mitchener 1979, 1594. S. Scholten 1229

Fransk
Arcot rupie (det er dog ikke nævnt i skildringen om det var de franske eller de af inderne udmøntede Arcot rupier, som blev sendt til Danmark).
Nærværende rupie er udmøntet under Shah Alem II (1173-1221 / 1759-1806 AD)
Rupee, AH 1219 year 44, KM 15

frrupfs.gif (8726 bytes)frrupbs.gif (8898 bytes)

Officielt gangbar mønt

Madras rupie 1817 - 1835
Er med årstallet 1172 og lukket lotus.

Ved en bekendtgørelse af 15. juli 1819, sættes Trankebars fano ud af kurs og Madras-rupien bliver gyldigt betalingsmiddel i Trankebar. Den hidtil cirkulerende kas i kobber bibeholdes som skillemønt og møntes til 1845, hvor Trankebar sælges til det engelske kompagni.

© 1998-2001, Uno Barner Jensen

Tilbage

Tilbage til forsiden

Danske rupier

Til kortet over Indien

Denne side er senest opdateret 01-07-01 af Uno Barner Jensen